Online-psykoterapi
Har du brug for psykoterapi, men har ikke mulighed for fysisk fremmøde? Jeg tilbyder også online-psykoterapi, som bygger på samme faglige fundament som de fysiske sessioner.

Leder du efter psykoterapi, hvor faglig viden og menneskelig indsigt går hånd i hånd? Jeg tilbyder professionel online-psykoterapi til unge og voksne, der ønsker at arbejde med bl.a. angst, stress, lavt selvværd, OCD og andre psykiatriske eller mentale udfordringer.
Med en baggrund som uddannet læge og over 5 års erfaring fra voksenpsykiatrien på Aalborg Universitetshospital har jeg solid indsigt i, hvordan psykiske lidelser påvirker mennesker – både klinisk og menneskeligt.
Online-psykoterapi – Mit terapifokus
Jeg har erfaring med flere terapeutiske retninger og gør primært brug af elementer fra kognitiv adfærdsterapi og compassionfokuseret terapi. Jeg oplever, at disse tilgange er hjælpsomme – særligt fordi de kan give konkrete redskaber, der er brugbare i hverdagen.
- Online Kognitiv adfærdsterapi, hvor vi fokuserer på dine tanke- og adfærdsmønstre og arbejder med konkrete redskaber, der kan skabe forandring
- Online Compassionfokuseret terapi, hvor vi sammen opbygger selvomsorg og arbejder med skam, skyld og selvkritik i et trygt og støttende rum